Spring til indhold

CarGarantie styrker salgsindsatsen med ny distriktschef på Sjælland

CarGarantie har ansat Joakim Læbo som ny distriktschef. Med mere end 20 års erfaring fra bilbranchen – hos både bilforhandler, finansieringsselskab og importør – kommer han med en bred forståelse for bilforhandlernes hverdag og de udfordringer og muligheder, der præger markedet i dag. Den erfaring skal nu bringes i spil for at hjælpe CarGaranties samarbejdspartnere på Sjælland med at styrke kundeoplevelsen, skabe øget tryghed ved brugtbilshandlen og udvikle deres forretning.

Joakim Læbo, Distriktschef, CarGarantie 

"Det, jeg ser allermest frem til, er at komme ud og møde bilforhandlerne. Gennem hele min karriere har det været relationerne og samarbejdet med kunderne, der har motiveret mig. Jeg ved, hvor vigtigt det er at skabe tillid, når en kunde køber en brugt bil. Mange brugte biler er ikke længere dækket af fabriksgarantien, og derfor kan en forsikring fra CarGarantie give både kunden og forhandleren en ekstra sikkerhed. Samtidig ser vi en teknologisk udvikling med blandt andet flere elbiler, hvor avancerede komponenter kan gøre uforudsete reparationer kostbare. Det gør behovet for gode forsikringsløsninger endnu større. Jeg ser frem til at hjælpe vores samarbejdspartnere med at skabe større tryghed for kunderne, styrke kundeloyaliteten og sikre, at den gode kundeoplevelse fortsætter – også efter bilen er kørt ud af udstillingen."

Hos CarGarantie ser man ansættelsen som et vigtigt skridt i den fortsatte satsning på det danske marked og i arbejdet med at understøtte forhandlernes udvikling.

Jens Bachmann, National Sales Director, CarGarantie Danmark

"Jeg er både stolt og glad for, at vi har fået Joakim med på holdet. Han kommer med en sjælden kombination af erfaring, brancheindsigt og forståelse for bilforhandlernes forretning efter mere end 20 år i branchen. Netop den profil er vigtig i en tid, hvor markedet er under forandring, og hvor forhandlerne i stigende grad efterspørger løsninger, der både skaber værdi for kunderne og bidrager positivt til forretningen."