Spring til indhold

Per Weiskvist ny distriktschef på Sjælland

Tilbage til oversigten

CarGarantie har pr. 1. august 2025 ansat Per Weiskvist som ny distriktschef med ansvar for Sjælland. Per afløser Niels Riise, der efter mere end 50 år i autobranchen – og de seneste tre år hos CarGarantie – har valgt at trappe ned.

Per Weiskvist bringer mere end 40 års erfaring fra autobranchen med sig – blandt andet som automekaniker, 16 år som bilforhandler og senest som kædechef for AutoMester. Med sin brede erfaring skal han sikre fortsat udvikling og tæt samarbejde med både eksisterende og nye partnere i distriktet.
"Jeg ser et stort potentiale i markedet og glæder mig til at være en del af CarGaranties rejse. Kvaliteten i både produkter og samarbejde er høj, og det er afgørende, når man skal skabe tryghed og loyalitet hos både forhandlere og kunder," udtaler Per Weiskvist.

Jens Bachmann, Country Manager for CarGarantie i Danmark, tilføjer:
"Vi er meget begejstrede for at kunne tiltrække en så erfaren og respekteret profil som Per. Han har en dyb forståelse for branchen og en evne til at skabe stærke relationer – både på strategisk og operationelt niveau. Det matcher perfekt med vores ambitioner om at videreudvikle de stærke relationer, Niels har opbygget i området."

Samtidig ser CarGarantie et voksende behov for at støtte forhandlerne i en tid, hvor markedet ændrer sig hastigt – særligt med den stigende andel af elbiler. I takt med at flere fabrikanter udvider garantiperioderne på nye elbiler i Danmark, står mange forhandlere med importerede elbiler, hvor garantien typisk er kortere.
"Særligt i en tid hvor elbiler – både nye og brugte – fylder mere og mere, ser vi et stigende behov for at skabe tryghed omkring bilkøbet. Nu hvor flere fabrikanter tilbyder længere garanti på nye elbiler i Danmark, står mange forhandlere med importerede elbiler, hvor garantien typisk er kortere. Her kan vi gøre en reel forskel. Med en CarGarantie-løsning kan vi tilbyde op til 3 års ekstra dækning ud over den eksisterende fabriksgaranti – og dermed hjælpe forhandlerne med at matche kundernes forventninger og styrke deres konkurrencekraft,” understreger Jens Bachmann.

Kontakt
Per Weiskvist kan kontaktes på 48 80 16 46 eller pwe@cargarantie.dk. 
Jens Bachmann kan kontaktes på 40 73 40 00 eller jba@cargarantie.dk. 

 

Åbn billede i overlay
Per Weiskvist