Spring til indhold

Ny puls-undersøgelse: Reparationsomkostningsforsikring på brugte biler som nøgle til forretningssuccess

Tilbage til oversigten

I en ny undersøgelse har markedsanalysefirmaet puls i samarbejde med specialforsikringsselskabet CarGarantie undersøgt betydningen af brugtbilsgarantier for handelen med motorkøretøjer. Resultatet af svarene fra bilbranchen viser klart: Garantier er ikke bare et vigtigt værktøj til risikominimering for slutkunder, de er også en strategisk succesfaktor for branchen selv.

Til undersøgelsen blev ca. 1800 forhandlere fra Tyskland adspurgt telefonisk. Studiet underbygger, at brugtbilsgarantien i den kvalificerede handel nu er standard. 88 % af de adspurgte forhandlere ser den som en vigtigt kvalitetsfaktor. Særligt tydelig er denne opfattelse hos store virksomheder (96 %) og forhandlere af premiummærker (94 %). Selv 84 % af de mindre forhandlere er enige. Garantien bliver dermed i stigende grad brugt som et tillidsskabende element, som understreger professionaliteten og seriøsiteten af udbyderen.

Stigende efterspørgsel under økonomisk usikkerhed
En væsentlig drivkraft for denne udvikling er den økonomiske situation for mange husholdninger. Med stigende leveomkostninger og klart højere reparationspriser søger kunder i højere grad efter at blive dækket ind. 70 % af forhandlerne fortæller om en øget efterspørgsel efter brugtbilsgarantier i forhold til for fem år siden. Særligt efterspurgt er de længere løbetider: 55 % af forhandlerne ser en stigende interesse for garantier med 24 måneders løbetid eller længere. 

Tillid, kundefastholdelse og konkurrencefordele
Undersøgelsen viser, at garantier ikke kun afbøder risici, men også styrker kundernes tillid. 67 % af forhandlerne angiver, at tilbuddet af garantier har øget tiltroen til deres køretøjers pålidelighed. 62 % ser i dette en klar konkurrencefordel i forhold til privatsalg. 61 % fortæller, at kunderne med en garanti føler sig sikret på lignede vis som ved køb af en ny bil. Også ved brugte elbiler kan en garanti, ifølge 46 % af forhandlerne, øge købevilligheden.

Aktiv markedsføring og positive effekter for værkstedsforretningen
Flertallet af forhandlerne (83 %) tilbyder aktivt garantiforlængelser – et tegn på, at garantier ikke bliver overladt til tilfældigheder. Ved siden af den salgsfremmende effekt bidrager de også til kundefastholdelse: 74 % af de adspurgte fortæller om en positiv effekt på servicekundeandelen. 18 % ser endda en signifikant stigning. Desuden mærker 43 % af forhandlerne en øget betalingsvilje hos kunderne for garantiprodukter.

Dr. Marcus Söldner, bestyrelsesformand for CarGarantie:
"Resultaterne af undersøgelsen bekræfter med eftertryk, hvad vi oplever i det daglige samarbejde med vores partnere i handelen: Brugtbilsgarantier er ikke længere et frivilligt ekstratilbud, men derimod et centralt strategisk element til fortsat forretningssucces. De giver tillid, styrker kundefastholdelsen og tilbyder handelen nogle klare økonomiske fordele – særligt i et marked, som er præget af usikkerhed og stigende omkostninger. Særligt glædeligt er det, at stadig flere forhandlere opdager de muligheder, der ligger i en aktiv og struktureret markedsføring af garantiprodukter. Hos CarGarantie ser vi det som vores opgave at understøtte handelen med skræddersyede løsninger, som ikke alene dækker kundernes behov, men også sikrer fremtiden for brugtbilsforhandlerne."
 

Åbn billede i overlay